Kontroleftersyn

Det er vigtigt at overholde kontroleftersyn af sin tandprotese hos tandteknikeren. Typisk vil det være nok med et eftersyn årligt.

Under det årlige eftersyn kontrolleres tandprotesens pasform og slimhinden undersøges for evt. sygdomme. En del af det årlige eftersyn er også at tandprotesen renses for tandsten og oppoleres på ny. Det giver en god tandprotese- og mundhygiejne.

Ofte vil gummesvind og slid på tandprotesen ske uden at man opdager det. Man vænner sig til forandringerne i munden, fordi de oftest sker over lang tid.

På et tidspunkt kan de dårligt passende tandproteser give en uheldig belastning af gummer, muskler og kæbeled. Desuden vil man få en indfaldent udseende, fordi læber og kinder mangler støtte.

Har du fået en tandudtrækningsprotese vil der være ekstra behov for kontrol og eftersyn. Gummerne forandrer sig drastisk efter en tandudtrækning og derfor vil der være ekstra behov for kontrol og efterbehandling. Se evt. under "Tandudtrækningsproteser".