Gode råd om tandprotese og mundhygiejne
En god mundhygiejne handler om omhyggelig daglig rengøring af protese, gummer og de naturlige tænder.
Den bedste måde at renholde tandproteser er ved mekanisk renhold, dvs. børstning med protesebørste mindst 2 gange dagligt.
Brug aldrig tandpasta til din tandprotese da det indeholder slibemiddel som ridser den højglanspolerede overflade og dermed giver tandprotesen et mat udseende. Belægninger som plak, tandsten og misfarvninger fra the, kaffe, vin og tobak vil nemmere sætte sig på tandprotesen.
Som udgangspunkt kan du bruge helt almindelig flydende håndsæbe. Du kan også anvende rense- og plejeprodukter beregnet til proteser. Ring gerne til os for råd og vejledning til renhold af din tandprotese.
Et godt råd er også at lægge sin tandprotese i husholdningseddike en time èn gang ugentlig, det forebygger dannelse af tandsten på tandprotesen.
Naturlige tænder og implantater børstes med en blød tandbørste evt. med en smule tandpasta på. Brug meget gerne en elektrisk tandbørste.
Husk også altid at børste gummer, tandkød og tunge, da det øger blodcirkulationen i mundhulen, giver dig sundt tandkød og hjælper og forebygger mod sygdomme i munden.
Skyl gerne tandprotese og egne tænder efter hvert måltid.
Sover du uden protesen om natten, så rengøres den og lægges tørt for, at undgå bakteriedannelse.